Firmaprofil

Odder Vandværk startede sin tilværelse i 1878. I dag er der tilsluttet ca. 5.000 andelshavere. Ud over forsyning af vore egne andelshavere, forsyner vi Hou Vandforsyning og Neder Randlev Vandværk med vand. Disse værker fungerer som selvstændige distributionsselskaber.

Odder Vandværk har to vandværker: Et ved Fillerup (Ulvskovværket) og et ved Boulstrup (Boulstrupværket). Der indvindes og behandles vand begge steder. Værket i Fillerup er fra 2014 mens værket i Boulstrup er fra 1989.

Vandværket har fælles administration og drift med Odder Varmeværk på Skovdalsvej 8. Her blev Odder Varmeværks administrationsbygning i 2006 udvidet i forbindelse med dannelsen af Odder Forsyningsselskab I/S og sammenflytningen af vand- og varmeværket, ligesom der er opført garageanlæg m.v.