Vandkvalitet

Vores vand er rent – og drikkeklart. Ifølge de årlige målinger og vandanalyser, kan du med andre ord trygt stole på, at du som forbruger har en særdeles god vandkvalitet.

Kvaliteten af vandet overvåges løbende – fra grundvandsspejlet, hvor vandet indvindes, til du tapper det fra hanen. Vandet indvindes fra to kildepladser i Fillerup og Boulstrup, hvor der sammenlagt indvindes ca. 950.000 m³. Vandet gennemgår en simpel behandling, hvor det iltes og derefter filtreres. Ved iltningen fjernes metan og svovlbrinte, mens man ved filtreringen fjerner jern og mangan – som naturligt findes i vandet. Efter denne enkle behandling er vandet drikkeklart og kan sendes ud til det ca. 180 km lange ledningsnet.

De typiske værdier for de mest almindelige parametre ved måling hos forbrugerne er følgende:

Parameter Enhed  Typiske værdier  Grænseværdi 
Hårdhed d°H

13 - 15 (middelhårdt)

intet krav

PH   

7,0 - 7,4 

7,0 - 8,5

Jern  mg Fe/l 

mindre end 0,01

max 0,2

Mangan  mg Mn/l 

mindre end 0,005

max 0,002

Klorid  mg Cl/l 

22 - 32

max 250

Flourid  mg F/l 

0,27 - 0,29

max 1,5

Nitrat  mg NO3/l 

0,65 - 0,97

max 50

Sulfat  mg SO4/l 

28 - 74

max 250

Nikkel  µg/l 

0,4 - 0,57

max 20

Arsen µg/l 

0,7 - 0,73

max 5

Analyserne udføres i henhold til ”Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”. Den kræver, at der hvert år udføres en række vandanalyser, ligesom vandværkets forbrugere årligt skal informeres om vandkvaliteten

Herunder kan du se eksempler på vandanalyser:

Vandanalyse oktober 2015, Ulvskovværket

Vandanalyse marts 2015, Boulstrupværket

Vandanalyse april 2014, Boulstrupværket

Vandanalyse marts 2013, Fillerupværket

Vandanalyse marts 2013, Boulstrupværket

Vandanalyse april 2011, Fillerupværket

Vandanalyse april 2011, Boulstrupværket